Ved at arbejde ud fra den nyeste viden fra neuroscience opnås:

Den menneskelige hjerne er udviklet til at tilpasse sig og overleve et farefuldt liv på den afrikanske savanne. Den er skabt til konstant bevægelse og ikke til et stillesiddende liv i et monotont og ufarligt kontorlandskab.

I det moderne arbejdsliv er det dog ikke slanger og løver, som udgør farerne, men derimod organisationsændringer, fyringsrunder, lønforhandlinger, konflikter og dårligt arbejdsklima. De konstante ændringer trækker store veksler på hjernen, som ser farer alle vegne og opmærksomheden på faresignalerne overtrumfer altid fokus på belønning i hjernen.

Det æder derfor alle ressourcerne op i vores ellers kreative og innovative hjerner. Og det forhindrer os i at tænke visionært, være konstruktivt problemløsende, få nye indsigter, tænke ud af boksen og være på forkant med opgaverne

Hjerneforskningen viser desuden at vi er programmeret som sociale væsner sandsynligvis fordi vores overlevelse og udvikling som art har været afhængig af vores evne til at indgå i stammefællessskaber, samarbejde og koordinere vores handlinger og ikke mindst har fællesskabet i stammen bidraget med en følelse af tryghed og sikkerhed i en barsk verden.

På baggrund af denne forskning foreligger der forskellige resultater der er interessante i en organisatorisk kontekst, da de indikerer den indvirkning som de sociale sammenhænge har på vores hjerne og dermed vores personlige effektivitet og trivsel.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at minimere de sociale faresignaler og optimere de sociale belønninger på arbejdspladsen. Derved får medarbejderne de bedste muligheder for hver for sig og sammen, at benytte deres energi og ressourcer til at skabe de bedst mulige løsninger, på de udfordringer de står over for.