Personlighedsmodellen, der arbejdes med i MBTI®, er baseret på 4 dimensioner:

Den første dimension i MBTI profilen viser, hvorfra du henter din primære energi. Hvis du fortrinsvis henter din energi i den ydre verden, sammen med andre mennesker, ved at udføre handlinger og tale, kaldes den E (Ekstrovert). Hvis du primært lader op i selskab med dig selv, i den indre verden, ved tænkning og refleksion, kaldes den I.

Som nævnt tidligere vil du sikkert kunne genkende alle disse elementer i dig selv, og vi oplever situationer, hvor den ene eller den anden adfærd er mest hensigtsmæssig. Hvis du kommer til en sammenkomst, vil du ofte hurtigt kunne spotte, hvem der er E-typer. Det er dem, der taler i større grupper til mange, hvorimod man ofte vil se I-typerne sidde og tale sammen to og to, eller de sidder og betragter det, der foregår omkring dem. Hvis du er til møder, vil du kunne opleve, at dem, der først stiller spørgsmål, er E-typerne, og senere hen i mødet begynder I-typerne så at stille mere indgående spørgsmål.

Forskellen mellem ekstroverte og introverte typer ses mest, når der er et ægte frit valg, men vi befinder os ofte i arbejds­situationer eller private sammenhænge, hvor vi handler ud fra de gældende normer og regler. For at kunne finde din type skal du derfor se på dit liv som helhed og spørge dig selv, hvad du foretrækker at gøre, når du selv kan vælge. Her er det vigtigt, at det er noget, du rent faktisk gør – og ikke blot noget, som du tænker på at gøre.

Den anden dimension i MBTI profilen handler om din måde at få informationer på - perception. Søger du ofte faktuel information, altså fakta og detaljer, kaldes det S (Sensing) – fremover beskrevet med der danske ord Sansning. Forsøger du derimod at kæde informa­tionerne sammen og se mønstre og større sammenhænge, kaldes dette N (iNtuition). (Her bruges bogstavet N for ikke at skabe forvirring i forhold til Introvert).

For at finde din præference kan du naturligvis få lavet en MBTI test, men du kan også spørge dig selv, hvilke artikler du bedst kan lide at læse. Er det oftest artikler, der diskuterer, hvordan tingene kan udvikle sig, og hvilke muligheder det giver (N), eller er det artikler, der leverer grundige analyser af tingene, som de er her og nu (S)? Mennesker med S-præference bliver ofte utålmodige, hvis der diskuteres for længe frem og tilbage, om hvad der skal gøres. Man hører dem ofte sige: ”Skal vi ikke se at komme i gang med at gøre det – så hvem gør hvad og hvornår?” Hvorimod mennesker med N-præference bruger lang tid på at diskutere de fremtidige muligheder, før de går i gang med det konkrete arbejde. På arbejdet hører du ofte N-typerne tale om, hvad tingene kan udvikle sig til, og hvis S-typerne beder om at høre noget konkret, bliver N-typerne ofte lidt undvigende i blikket og giver udflydende svar.

Den tredje dimension i MBTI profilen handler om, hvordan du træffer beslutninger. Nu har du indsamlet en mængde informationer, og du skal tage en beslutning om, hvad der skal gøres. Støtter du dig fortrinsvis til din logik og objektive overvejelser, så kaldes det T (Tænkning). Hvis du lægger mere vægt på holdninger og værdier, så kaldes det F (Følen). Det bør understreges, at F-dimensioner ikke skal forstås, som om man kun har fokus på følelser og stemninger, men i denne model betyder det mere, at man har en personlig holdning, til hvad der er ”rigtigt” og ”forkert”.

Her kan det være en stor hjælp at spørge sig selv, hvordan man svarer, hvis man bliver bedt om at tage stilling til noget bestemt. Hvis man har en klar T-præference, vil man ofte svare med mange og lange forklaringer for og imod, inden man giver sin holdning til kende. Spørger man en person med en klar F-præference, vil personen som regel melde klart ud, hvad hans synspunkt er og vil ikke komme med mange og lange forklaringer først. Når man hører T-typer diskutere noget, vil man ofte høre logiske og økonomiske argumenter for det ene eller det andet. Hvis F-typer diskuterer det samme emne, vil diskussionen ofte gå på, hvordan en given beslutning vil påvirke samarbejdet eller den gruppe af mennesker, der bliver berørt af beslutningen. Igen kan man ikke sige, at vi kun er T- eller F-typer - vi bruger både Tænkning og Følen, når vi skal træffe beslutninger og gøre vores valg i livet. Du skal derfor se på, hvordan du foretrækker at træffe beslutninger, hvis du har et frit valg.

Den sidste dimension i MBTI profilen viser, hvilken livsstil du foretrækker - den mere organiserede eller den mere fleksible. Hvis du bedst kan lide at organisere dit liv og planlægge tingene, kaldes det J (Judgement) – fremover beskrevet med der danske ord Vurderende. Hvis du derimod bedst kan lide at have alle muligheder åbne indtil sidste øjeblik og oplever planer som en spændetrøje, kaldes det P (Perceiving) – fremover beskrevet med der danske ord Opfattende.

Du oplever tit J-typer som personer, der ønsker at træffe beslutninger, om hvad der skal gøres, hvornår og hvem der skal gøre det. Dette kan for nogle typer blot dreje sig om beslutninger for dem selv, mens nogle også gerne vil beslutte for andre og dermed bestemme, hvordan andre skal gøre tingene. P-typerne kan opfattes som mere under­søgende og spontane – her betyder det ikke så meget, hvordan og hvornår noget bliver gjort. Derfor oplever man ofte, at P-typerne laver tingene færdige i sidste øjeblik, mens J-typerne har lagt en plan, som de følger, og derfor ofte er færdige med opgaven i god tid. J-typerne bliver gerne irriterede over at blive afbrudt, hvis de arbejder med noget, mens P-typerne vil benytte en afbrydelse som en kærkommen lejlighed at lave noget andet end det, de sidder med lige nu. Hvis du arbejder på at blive færdig med et projekt, kan du som J-type ofte komme ud for, at en person, der er en P-type, kan komme med forslag til at ændre fundamentale ting i projektet, dagen før det skal være færdigt – fordi det vil give flere muligheder fremover.