VIA Styrketest - Styrkebaseret udvikling - Udnyt dine styrker

Vi forbinder mennesker og skaber resultater sammen
Gå til indhold

VIA styrketesten


Testen består af cirka 240 spørgsmål, der alle kredser om de såkaldte 24 signaturstyrker, som forskningen i positv psykologi, med professor i psykologi Martin Seligmann i spidsen, har været med til at udvikle.

Her har man kondenseret alle vores karakterstyrker ned til 24 styrker, vi alle besidder. Ved at tage testen kan du blive mere klar over, hvordan du ubevidst prioriterer dine styrker og kan få mere ud af dem.

Det bliver endvidere klart for dig, hvilken rækkefølge dine styrker optræder i. Dermed kan du nemmere bruge dem aktivt i din dagligdag, både på arbejdet og i dit privatliv.
Dette vil give dig mere energi og succes, da dine top-styrker giver dig selv allermest energi at bruge.

Pointen er, at bruger du dine styrker aktivt hver dag, så får du det bedre med dine opgaver. Det skyldes, at du simpelthen synes det er sjovere, mere trygt og langt mere inspirerende at arbejde med opgaver, hvor du har mulighed for at bruge dine styrker.

Listen med styrkerne, giver et indblik i, hvad der gør en ekstra robust, når man står over for en udfordring.

De styrker som testen afdækker er ikke nødvendigvis det du er god til, men styrker der giver dig robusthed og en følelses af autenticitet. En god måde at se testen, er at betragte den som en mulighed for at blive klogere på det der styrker dig. Resultatet kan du derfor bruge som fundament til at bruge dine styrker bedre og eventuelt på en ny måde. Styrketesten bygger på en formodning om, at vi får vores potentiale frem, når vi får lov til at udfolde vores stærkeste sider. Ved at tale med dine kollegaer om jeres resultater, bliver du også klogere på, hvad der styrker dem og hvorfor du selv og dine kollegaer reagerer i situationer, som I gør. I får et fælles ordforråd og et indblik i hinanden på en anderledes måde, end hverdagen giver jer.


Du kan tage en gratis VIA styrketest her: https://www.viacharacter.org/survey/account/register
Få ny inspiration
Peter Nymand

2681 3182

Fredi Falk Vogelius
4050 3911
Tilbage til indhold