Det er ikke nødvendigvis en dårlig nyhed, hvis man gør det på den rette måde, mener flere

Har jeg læst denne sætning før?

Det var netop det spørgsmål, Mia González Sommer-Larsen sad med, da hun for nylig

gennemlæste 87 jobansøgninger.

I bunken af ansøgninger ledte hun efter en, der kunne overtage hendes job som marketingog kommunikationschef i sikkerhedsvirksomheden Securitas Danmark. Cirka 40 procent af ansøgningerne indledte med samme formulering: "Jeg søger stillingen som marketing- og

kommunikationschef, da den kombinerer min interesse inden for [...]", hvorefter de oplistede tre interesser eller kompetencer.

"Det var slående. Da jeg efterhånden er vant til at læse tekster, som er skrevet af kunstig intelligens, forstod jeg hurtigt, at det var AI, der var blevet brugt," siger hun.

Og hun er sandsynligvis langt fra alene om den oplevelse. For generelt skrives flere jobansøgninger ved hjælp af AI, kunstig intelligens. Faktisk er det knap 40 procent af akademikere, som har fået hjælp af AI til at skrive ansøgninger. Det viser en undersøgelse fra

2023, som Akademikerbladet og Magistrenes A-kasse har lavet.

Morten Ballisager, som er direktør i Konsulenthuset ballisager, har også lagt mærke til udviklingen.

"Jeg kender ikke de præcise tal, men jeg kan konstatere en markant stigning de seneste to år. De arbejdspladser, jeg er i kontakt med, er faktisk ved at være godt trætte af, at så mange bruger AI til at skrive dårlige og intetsigende ansøgninger. For de får ingen føling med, hvem

ansøgerne er." 59 procent af arbejdspladserne mener endda, at jobansøgere slet ikke eller i mindre grad bør benytte AI til at skrive ansøgninger. Det viser en analyse fra Konsulenthuset ballisager fra 2025.

De ansøgere, der ukritisk får AI til at skrive jobansøgninger, gør ikke sig selv en tjeneste:

"Er teksterne udelukkende skrevet af AI, fremstår de ofte glatte i sproget, overfladiske og generiske. Ansøgeren kan måske få skudt flere ansøgninger af sted på en uge, men det virker dovent og uengageret at lade AI gøre alt arbejdet. Det kan også skabe usikkerhed og mistillid

hos arbejdsgiveren."

Dog kan Morten Ballisager se en pointe i, at nogle af de mindre sprogligt stærke kandidater ligestilles med de velformulerede:

"Der har tidligere været tilfælde med kandidater, der har fået et job på baggrund af en velformuleret ansøgning, også selvom de ikke har været de bedste til jobbet. Men med AI kan der komme en ny skævvridning: Måske bliver det bare dem, der er dygtigst til at prompte,

altså fodre computeren med de rigtige informationer, som kommer forrest. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om ansøgninger med tiden bliver overflødige."

Det samme mener Fredi Falk Vogelius. Han er karrierekonsulent med fokus på kunstig intelligens og partner i konsulentvirksomheden Nymand & Vogelius og kender til flere personer, der ikke har været sprogligt stærke, som har brugt AI hensigtsmæssigt og fået et

job, som de var kvalificerede til.

"Det har for eksempel været håndværkere, som er gået i baglås, når de skulle formulere sig på skrift, og derfor har haft svært ved at skrive ansøgninger. Men AI skal lære dig at kende, og du kan lære maskinen at kende, uden at det er snyd. Jeg har også en bekendt, som er

elektriker og ordblind, og som dagligt får AI til at skrive sms'er til kunder. Han har fået langt mere selvtillid på sit job, og kan fokusere på sin hovedopgave som elektriker."

I virkeligheden mener Morten Ballisager, at ansøgningen langt hen ad vejen er "et levn fra fortiden":

"Det er ved at kigge på cv'et, i samtalen og ved at løse en case-opgave, at man egentlig lærer mennesket at kende. Vi har en indgroet idé om, at skriftlighed viser noget om, hvor dygtig en person er, måske endda hvor god en kollega vedkommende er. Men jeg mener ikke, at

skriftlighed siger specielt meget om evner eller personlighed. Omvendt er nogle mennesker rigtig dygtige til at gå til jobsamtale, så for at man ikke udelukkende ansætter disse, skal man også kigge på cv'et."

Selvom det overraskede Mia González Sommer-Larsen, hvor mange der gjorde brug af kunstig intelligens i deres ansøgning, er brugen dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan få jobbet hos Securitas.

"Men man skal kunne mærke personligheden, for jeg har en forventning til, at personen har kommunikationsevner, da det er en kommunikationsstilling. Så vil jeg vælge folk fra, fordi de bruger AI? Nej! Men de bliver kun valgt til, hvis man kan mærke personlighed og kommunikationsevner, og der virker generiske formuleringer ikke. AI er et glimrende redskab, som det egentlig bare handler om at bruge smartest muligt."

Og hvordan gør man så det?

"AI kan i den grad være med til at massere sproget. Man kan bede maskinen om at gøre tonen mere lun eller jysk, og jo flere informationer man giver den om en selv og det arbejde, man søger, jo bedre hjælper den. Det kan for eksempel give god mening at få den til at lave

flere versioner, og så kan man plukke nogle formuleringer, der lyder mest som ens eget sprog," siger Fredi Falk Vogelius.

"Men hvis man blot beder den om at skrive en jobansøgning, uden at fortælle den andet, er det ligesom at spørge en tilfældig mand på gaden, om han vil hjælpe med det samme."

Det er afgørende, at man "går i dialog" med AI-værktøjet, når man skal skrive en ansøgning.

"Man skal blive ved med at stille opfølgende og kritiske spørgsmål. For eksempel bliver man nødt til at tjekke, at den ikke har opfundet navne eller andet, der ikke eksisterer. Man kan også spørge den, om den nu bare prøver at være venlig i stedet for at være ærlig. Jo mere

man går i dialog med AI, jo bedre bliver resultatet," siger Fredi Falk Vogelius.

Det er sket, at Mark Friis Hau, har fortalt jobansøgere til jobsamtaler, at de har "overgjort brugen af AI". Han er antropolog og arbejdsmarkedsforsker med fokus på kunstig intelligens ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet. Og så har han læst en del ansøgninger.

Når man i dialog med AI får hjælp til ansøgningen, foregår der en konstant "kamp" om, hvem der ejer det færdige produkt, lyder det fra Mark Friis Hau:

"AI er særligt god til at ramme et generisk og formelt sprog, som ofte fremstår mere velformuleret end mange menneskers eget. Det kan hurtigt give indtryk af, at maskinen gør arbejdet bedre. Men hvis AI får for meget kontrol, risikerer man, at det bliver én ansøgning,

men ikke nødvendigvis din ansøgning. Man skal derfor se sig selv som ansvarshavende chefredaktør og tage ejerskab over teksten," siger han.

Samtidig kan AI fungere som en slags coach, hvis man er bevidst om dens begrænsninger. Maskinen bliver ofte kritiseret for at være for bekræftende, men det kan ifølge Mark Friis Hau også være en fordel i en ansøgningsproces.

"Hvis et jobopslag kræver fem års erfaring, kan AI finde på at opfordre en til at søge alligevel, selvom man kun har tre, men til gengæld kan bidrage med noget andet. Man skal stadig tænke selv og være kritisk, men mange kan have gavn af opbakning i processen."

Forskning viser, at færre kvinder end mænd benytter AI. Det kan blandt andet skyldes, at flere kvinder opfatter AI som et snydeværktøj, og at mænd generelt er mere risikovillige.  "Jeg tror, det kunne gavne nogle kvinder at bruge AI som en coach eller cheerleader, der

siger: Tag chancen, og søg jobbet."

59 procent af arbejdspladserne mener, at jobansøgere slet ikke eller i mindre grad bør benytte AI til at skrive ansøgninger.

41 procent mener, at ansøgerne i høj eller nogen grad bør bruge AI til ansøgningsprocessen.

Kilde: Analyse fra Konsulenthuset Ballisager fra 2025